Inspireret af aktionsforskning og som led i min udvikling af Narrativ SOMA terapi, lavede jeg foråret 2022 en kvalitativ interview undersøgelse med det formål, at lære af mine klienters erfaringer igennem deres beskrivelser af, hvordan de har oplevet kontekst, krop og sprog inddraget i deres terapier.
Jeg udviklede en semi-struktureret interviewguide og Amalie, psykologistuderende på Aarhus Universitet interviewede klienterne, og transkriberede efterfølgende alle interviews. Vi fik 200 siders data. Jeg har menings kondenseret data i de temaer, klienterne har italesat som betydningsfulde for deres psykoterapeutiske forløb.
Du kan her på Feedback Fortællinger læse alle 9 vignetter som giver dig et lille indblik i, hvordan psykoterapeutisk behandling hus Robust Psykologhjælp kan opleves.
Tak til Jer som har deltaget i interviewundersøgelsen og for Jeres tilsagn til at dele Jeres feedback fortællinger. Det er et betydningsfuldt bidrag til udvikling af psykologers psykoterapeutiske kompetencer og en hjælp til dem som søger psykologhjælp, at de kan få Jeres erfaringer fra klient perspektivet.
Fortalt af kvinde midt i 20`erne som søgte hjælp til stress og erfaringer med grænseoverskridelser.
“Jeg kan huske, at vi engang lavede kropsterapi, hvor jeg blev enormt, altså sådan ked af det. Og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Og øh, der kom hun hen og krammede mig. Øh, hvilket var enormt dejligt, for det tror jeg ikke, at jeg sådan havde regnet med. Men det var bare dejligt, at der var sådan den, en menneskelig omsorg på den måde. Det gjorde i meget høj grad at jeg har aldrig rigtig følt sådan, at det var sådan, øh, sådan en psykolog briks. Men at det bare var en god samtale herinde. Men det var sådan en dejlig barriere sådan at få brudt, der egentlig bare sådan forstærkede den tillid, jeg havde til hende, at hun sådan drog omsorg for mig.”
“Kirsten er altid ordentlig. Øh, på alle måder. Det er jo så lig med at have mulighed for at sætte grænser, som er noget jeg har haft godt af og stadig selvfølgelig har godt af at lære at gøre noget mere af. Men det har vakt sådan en generel tillid, tror jeg. Jeg har ikke reflekteret over, hvad det har haft betydning tidligere, men det har, jeg tænker da, at når man føler, man kan sige nej tak, så er det også fordi, man stoler på det andet menneske.”
“Jamen jeg tror netop det, at jeg i hvertfald fik et kram, øh, har gjort meget. Ja. Jeg vil jo på ingen måde sige, at det har givet hende en moderlig rolle, men jeg, der oplevede jeg meget hende som menneske. Øhm og følte at hun gav noget af sig selv. Øh, og det var egentlig en dejlig oplevelse at mærke den omsorg og tillid.”
