Inspireret af aktionsforskning og som led i min udvikling af Narrativ SOMA terapi, lavede jeg foråret 2022 en kvalitativ interview undersøgelse med det formål, at lære af mine klienters erfaringer igennem deres beskrivelser af, hvordan de har oplevet kontekst, krop og sprog inddraget i deres terapier.
Jeg udviklede en semi-struktureret interviewguide og Amalie, psykologistuderende på Aarhus Universitet interviewede klienterne, og transkriberede efterfølgende alle interviews. Vi fik 200 siders data. Jeg har menings kondenseret data i de temaer, klienterne har italesat som betydningsfulde for deres psykoterapeutiske forløb.
Du kan her på Feedback Fortællinger læse alle 9 vignetter som giver dig et lille indblik i, hvordan psykoterapeutisk behandling hus Robust Psykologhjælp kan opleves.
Tak til Jer som har deltaget i interviewundersøgelsen og for Jeres tilsagn til at dele Jeres feedback fortællinger. Det er et betydningsfuldt bidrag til udvikling af psykologers psykoterapeutiske kompetencer og en hjælp til dem som søger psykologhjælp, at de kan få Jeres erfaringer fra klient perspektivet.
Fortalt af kvinde i midten af 50`erne, fysiske operationer, stress og udviklingstraume.
“….Altså, hele det der groundende, kan man sige, igås, altså med, det kan man sige, det er måske også en øvelse, man skal følge, men det et ihvertfald noget af det, der har givet mig rigtig meget. Det har været den der med, sørg hele tiden for at have en groundende fornemmelse i forhold til din egen bevægelse i livet. Øhm, det synes jeg har været meget givende.”
“Ja, altså det har gjort meget indtryk på mig, hvor meget inddragelsen af kroppen rent faktisk betyder. Øhh, og, og (suk), men det er jo kæmpestort ik`. Fordi hele den der del med at bruge kroppen i terapi, lægge mærke til kroppen, trække det ind i sin dagligdag, ik`, som, som en del af måden at være sammen med sig selv på. Øh, og, og det er nok det. Jeg tænker egentlig ikke i selve terapidelen, altså selvfølgelig kan der have været nogle øvelser, hvor jeg har tænkt, øhm, det kunne være grænseoverskridende og så videre, for det er ikke den måde, jeg har været vant til at udtrykke mig på. Men det har givet mig en oplevelse af, at kroppen er okay. Altså på en måde som jeg ikke havde, da jeg kom ind. Det var jo ikke, fordi jeg kom og syntes min krop var forkert. Altså, men på en eller anden måde, så havde jeg ikke en odentlig dialog med den. Og, og det har jeg fået, fordi nu har jeg både en verbal, men faktisk også en sanselig, øh, oplevelse af min krop på en anden måde, ik`.”
“Øhm (pause), jeg tror, at min, øh, hvad hedder sådan noget, eller mit udkomme af det her har været dialogen med min krop. Sproget der omhandler min krop i mit sind. Øh, mere end det fysiske udtryk i sig selv. Ja. Ja jeg kan mærke, at jeg er altså som jeg også tror, jeg har sagt til Kirsten, at jeg er kommet frem til nogle ting, hvor jeg kan se, at sådan taler jeg ikke længere til mig selv. Altså, jeg kan stoppe med nogle ting, inden det eskalerer derhen, hvor øh, hvor jeg får ubehag af det.”
