Inspireret af aktionsforskning og som led i min udvikling af Narrativ SOMA terapi, lavede jeg foråret 2022 en kvalitativ interview undersøgelse med det formål, at lære af mine klienters erfaringer igennem deres beskrivelser af, hvordan de har oplevet kontekst, krop og sprog inddraget i deres terapier.

Jeg udviklede en semi-struktureret interviewguide og Amalie, psykologistuderende på Aarhus Universitet interviewede klienterne, og transkriberede efterfølgende alle interviews. Vi fik 200 siders data. Jeg har menings kondenseret data i de temaer, klienterne har italesat som betydningsfulde for deres psykoterapeutiske forløb.

Du kan her på Feedback Fortællinger læse alle 9 vignetter som giver dig et lille indblik i, hvordan psykoterapeutisk behandling hus Robust Psykologhjælp kan opleves.

Tak til Jer som har deltaget i interviewundersøgelsen og for Jeres tilsagn til at dele Jeres feedback fortællinger. Det er et betydningsfuldt bidrag til udvikling af psykologers psykoterapeutiske kompetencer og en hjælp til dem som søger psykologhjælp, at de kan få Jeres erfaringer fra klient perspektivet.

Fortalt af kvinde i begyndelsen af 20`erne, ADHD, mobning i folkeskolen, pårørende til forælder med psykisk lidelse

“Kirsten, hun er bare rigtig god. Der er virkelig ingen dømmelser fra Kirsten af. Jeg tror, det har hjulpet mig med at være mere åben, og ikke følt at jeg har skullet forklare tingene helt så meget. Øhm, fordi jeg, jeg føler ikke, at jeg skal være defensiv hele tiden, fordi jeg ved, at Kirsten hun dømmer ikke nogen for noget, så jeg behøver ikke at sidde der og skulle argumentere. Øhm, fordi at jeg ved, at Kirsten, hun forstår, at det er fra mit perspektiv. Øhm, og det har været virkelig, virkelig hjælpsomt. Også ligesom med at stole på, at når vi laver det kropslige, at så, øh, så er der ingen dømmelse. Men det er også for ligesom at vide, hun er i mit hjørne.”
“…da jeg kom, var jeg sådan lidt i denial om, hvor meget traume jeg havde, og hvordan det havde en effekt på mig. Øhm, også sådan lidt: jeg er hjælpeløs, der er ingen, der kan hjælpe mig, jeg er den værste i verden. Øhm, og det har virkelig, sådan at skulle se det i øjnene og ligesom skulle arbejde med det, det har virkelig hjulpet mig. Men også det at have, at kigge Kirsten i øjnene hver gang og bare vide, at hun stoler på, hvad jeg siger, øhm, og ligesom hviler i sig selv og i sin tro på mig….har ligesom skullet gøre at, at sådan alt ens traume sådan på mange måder kom ud med det.”
“Og ligesom se hinanden i øjnene, og hun stadig kigger på en på samme måde. Men også sådan at vide, at Kirsten stoler på, at jeg har det dårligt. Igen, jeg kan meget sådan hurtigt og nemt, jeg er meget velformuleret, og det er min største fjende mange gange. Og ligesom at vide, at Kirsten kan se igennem den, men også kan se på den anden side af den. Øhm og stadigvæk ser mig som et fuldt fungerende menneske har virkelig været hjælpsomt. Også at jeg har skullet se mig selv igennem Kirsten for første gang og ligesom har fået at vide, alle de ting jeg altid har fået at vide med, at jeg er velformuleret og alt sådan noget, men også på samme tid blive set som “men du har det stadigvæk svært.”