Inspireret af aktionsforskning og som led i min udvikling af Narrativ SOMA terapi, lavede jeg foråret 2022 en kvalitativ interview undersøgelse med det formål, at lære af mine klienters erfaringer igennem deres beskrivelser af, hvordan de har oplevet kontekst, krop og sprog inddraget i deres terapier.
Jeg udviklede en semi-struktureret interviewguide og Amalie, psykologistuderende på Aarhus Universitet interviewede klienterne, og transkriberede efterfølgende alle interviews. Vi fik 200 siders data. Jeg har menings kondenseret data i de temaer, klienterne har italesat som betydningsfulde for deres psykoterapeutiske forløb.
Du kan her på Feedback Fortællinger læse alle 9 vignetter som giver dig et lille indblik i, hvordan psykoterapeutisk behandling hus Robust Psykologhjælp kan opleves.
Tak til Jer som har deltaget i interviewundersøgelsen og for Jeres tilsagn til at dele Jeres feedback fortællinger. Det er et betydningsfuldt bidrag til udvikling af psykologers psykoterapeutiske kompetencer og en hjælp til dem som søger psykologhjælp, at de kan få Jeres erfaringer fra klient perspektivet.
Fortalt af kvinde i 30`erne, familiekonflikt og adoption
“Mhm. Ja, altså det havde jo en effekt fra at gå fra at tænke, at jeg skal måske gå i terapi resten af mit liv, til at finde ud af, at det behøves jeg så ikke. Jo men altså generelt en bedre, øh, rumning af mit eget, øh, følelsesliv og de ting, jeg, øh, har med mig. Øh, og også de her redskaber, jeg har fået til at kunne mærke min krop, gå ned i kroppen, når der er traumelignende ting, der gør et eller andet.”
“Altså, jeg tror, at kroppen og sproget har været integreret, men det er ikke det, der har fyldt for mig. Det har været det her med at kunne arbejde gennem min krop. Det er jo klart, at det bliver integreret, fordi vi italesætter: Hvad oplever du. Men, men det har været det med kroppen, der har fyldt for mig.”
“Jeg har brugt enormt meget tid på sådan at reflektere over mit liv og min situation gennem den terapi, jeg har fået tidligere. Så det, jeg faktisk oplevede, der er det største, der er sket, det er, at min krop er blevet mere hel. Øhh, så ud fra det narrative perspektiv kan man sige, at ja, jeg har måske fået skabt, øh, en anden fortælling, eller en dybere fortælling om øh, en tykkere fortælling omking mig selv. Men det er primært gennem kroppen. Jeg har ikke, øh, jeg har ikke brugt så meget tid på at verbalisere det. Så hvis fortællinger kan skabes gennem kroppen, så ja.”
“Men jeg føler klart en heling, men gennem, øh, det arbejde, altså, der har været med min krop, ja. Ja, jeg tror ikke, jeg havde brug for at sætte så mange flere ord på det, men jeg havde brug for ligesom at kunne lukke, øh, nogle af de huller, eller reparere eller hele mig selv, som var i min krop. At kroppen, at man, hvis man ligesom har været udsat for et eller andet, at man skal hele gennem kroppen.”
